Eksistentiel terapi og traumer

SAMTALEVEJEN-TRAUMER

Gennem reflektioner på min egen-terapi, er jeg blevet opmærksom på den kropslige tilgang til terapi. Det afstedførte læsning af ”Den Tavse Stemme” og min nysgerrighed blev vakt på muligheden for at anvende teknikkerne i EDP.

Jeg oplevede, via kropsterapi at komme i kontakt med noget fra min ungdom, som jeg havde ”glemt”. Dette bragte jeg efterfølgende med i terapi og fik en helt ny forståelse af mig.

Jeg har en formodning om, at vi som terapeuter kan hjælpe klienten til at acceptere det, klienten oplever i kroppen i nuet og derved genfinde balance igennem teknikker, der tilpasses den EDP’ske retning.

Herunder vil jeg beskrive traumets opståen, forståelse af dette og hvilken indvirkninger det kan have på et menneskes liv, hvis traumet forbliver ubearbejdet.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de retninger, der dokumenteres at have bedst effekt. Retningerne er SE, KAT, MBKT og gestaltterapi.

Jeg har fravalgt gestaltterapi, da denne retning ligger tæt ved den eksistentielle og min hensigt var at forsøge at tilføje den eksistentielle noget udefra.

 

PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING:

 

Hvordan kan EDP bidrage til bearbejdning af traumer?

For at kunne besvare dette, må jeg først finde svar på :

Hvad er et traume og hvordan opstår et traume?

Kort beskrivelse af KAT

Kort beskrivelse af MBKT

Beskrivelse af Levine´s traume teori og metode

Hvordan kan et traume invalidere et menneske?

Hvad indikerer at et traume er opløst og kan alle traumer opløses?

 

Min hypotese er, at der fra de udvalgte retninger kan være metoder/teknikker, der kan anvendes i eksistentiel dynamisk psykoterapi uden at fratage klienten dennes autonomi.

 

 

Metode og teori: Eksistentiel dynamisk psykoterapi(EDP)

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Mindfulness baseret kognitiv terapi (MBKT)

Somatisk erfaringsproces (SE)

HVAD ER ET TRAUME OG HVORDAN OPSTÅR ET TRAUME?

Et traume kan defineres som en hændelse, der påvirker på en sådan måde, at den ikke kan integreres i menneskets verdensbillede. Det kan være noget, der enten involverer os selv, eller noget vi bliver vidne til. I situationen reagerer mennesket med intens frygt eller hjælpeløshed. Objektivt set kan ganske ufarlige hændelser opleves som farlige, og derved traumatisere mennesket. Er mennesket overbevist om en trussel og reagerer med rædsel under forløbet, skelnes der ikke mellem store eller små begivenheder. Den forskellighed, der ligger i opfattelsen, er baseret på forskellige faktorer, som alle er bestemt af vores opvækst, køn og alder. Bliver et menneske truet under et røveri med en genstand, som de tror er et gevær, kan det opleves traumatiserende, selv hvis det senere viser sig at være en attrap. ( bilag 1)

 

Nogle af de første symptomer på et traume er:

  • Overstimulering
  • Sammentrækning
  • Dissociering
  • Følelse af hjælpeløshed

Overstimulering kan vise sig som fysiske symptomer, som øget puls, svedudbrud, koldsved, åndedrætsbesvær, prikken og muskelspændinger. Den kan også optræde mentalt i form af gentagne tanker og bekymringer.

Sammentrækning betyder, at nervesystemet sørger for, at alle sanser koncentrerer sig om at forsvare sig i situationen.

Dissociering kan spille en stor rolle i forbindelse med traumer. Den kan dæmpe smerten ved alvorlige fysiske skader ved at udskille endorfiner, der virker smertestillende. Samme dissociering kan gøre det muligt for eksempelvis et voldtægtsoffer, at udholde ugerningen, der påføres vedkommende, som det ikke er muligt fysisk at stikke af fra, men sindet kan dissociere sig fra hændelsen. Følelse af hjælpeløshed i situationen gør, at personen stivner og bliver handlingslammet.

Fysiologisk sker der ændringer i hjernen og det autonome nervesystem.

Kroppen sættes i akut beredskab, og hukommelsen suger til sig af informationer for at finde mulighed for at undvige faren. Blodet strømmer til musklerne og udskiller stresshormoner med det formål at gøre os klar til forsvare os eller flygte. Samtidig kan al denne energi give en modsat og bremsende reaktion, hvor vi ”fryser” eller ”stivner” , i nuet oplever vi os handlingslammede.

De bagvedliggende fysiologiske processer, der styrer den respons, vi oplever, stammer dels fra den primitive del af hjernen, krybdyrhjernen og vores nervesystem, som begge er udenfor vores kontrol. Vores hjerne består af flere lag og systemer:

Det er i krybdyrhjernen, impulser opstår, når vi føler os truede. Den omfatter det autonome nervesystem, hjernestammen og midthjernen. Den varetager basale livsfunktioner, som jagtevne, territorieadfærd og kønsdrift. Det er også her, traumereaktionerne aktiveres.

I vores limbiske system bliver emotionelle og sociale adfærdsmønstre sammensat. Den består af amygdala, som reagerer med kraftige følelser på stimuli indefra eller udefra, og som starter chokreaktioner. Denne del modtager impulser fra krybdyrhjernen og bearbejder disse impulser. Desuden har vi hippocampus, som sørger for orientering og erindring i tid og rum. Uden hippocampus ville vi ingen tidsfornemmelse have, ej heller kunne vi genkende vores omgivelser.

I neocortex foregår de logiske og matematiske processer. Det er denne del af hjernen, der har med sund fornuft, rationale og vurdering at gøre,

Normalen er, at de 3 hjernedele sammenarbejder, men er det ene system i alarmberedskab, sender dette hele tiden impulser om, at der er fare på færde og personens normale sunde reaktionsniveau, der normalt styres af den rationelle hjerne(neocortex), er sat ud af funktion.

Det autonome nervesystem er den automatiske eller selvstyrende del af vores nervesystem. Det varetager funktioner, det er hensigtsmæssigt fungerer uden om vores bevidste indblanding, bl.a. vores alarmberedskab. Men også funktioner som puls, åndedræt, hjerteslag, temperatur regulering og fordøjelse.

Vores autonome nervesystem består af 2 dele, der normalt fungerer i en vekselvirkning. Den sympatiske del, der mobiliserer energi til at kæmpe eller flygte, når vi føler os truet. Det er også denne del, der er aktiv, når vi bliver ivrige, begejstrede eller ophidsede. Den fungerer i vekselvirkning med den parasympatiske del, der sørger for, at vi slapper af og falder til ro igen. Vi lever altså dagligt i denne vekselvirkning, eller pendulering, mellem sympatisk aktivering og parasympatisk regenerering. Der findes mange grader af aktivering af vores alarmberedskab, ligesom der findes mange grader af ophidselse eller begejstring -det er et spørgsmål om hvor meget energi, der mobiliseres. Et sundt fungerende nervesystem er i stand til at give slip på energien igen, og vende tilbage til sin normale tilstand. (figur 1 & 2) ( bilag 2)

Der er mange faktorer, der kan udløse et traume. Herunder nogle eksempler:

Voldstraumer

– vold

– tortur

– overfald

– overgreb, fysisk og psykisk

 

Choktraumer

– trusler og chikane

– følelsesmæssig pres

– tab af familie og nære venner

– medicinsk eller lægeligt indgreb

 

Ulykkestraumer

– ulykker, biluheld, drukneulykker, fald

– naturkatastrofer

 

 

Uspecificerede traumer

  • årsag til traumet er ukendt

 

Barndomstraumer

– hændelser før barnet er fyldt 6 år, kan på sigt være invaliderende, da barnet er fysisk og psykisk sårbart, og det har et nervesystem og en hjerne, som endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor kan negative oplevelser, opleves som meget truende. Barnet kan, som voksen være mere styret af den ’primitive’ del af hjernen, som handler om overlevelse. Der kan være tendens til angst og lavt selvværd. Verden kan opleves som farlig, og andre mennesker kan opleves upålidelige, mennesket kan føle sig uværdig og uelskelig.

Igen er det vigtigt at holde for øje, at det, der kan udløse et traume hos en person, ikke nødvendigvis opleves traumatiserende for en anden.

BESKRIVELSE AF KOGNITIV ADFÆRDS TERAPI:

Kognitiv terapi er velegnet til behandling af konkrete problemstillinger.

I terapien anvendes ofte diamanten, hvor klientens problem sættes som overskrift og tanker-følelse-krop-adfærd bliver undersøgt med henblik på at ændre en af dimensionerne, hvorved de andre også forandres. (figur 3)

Målet med terapien er, at klienten lærer at nuancere sine tanker og reducere ubehagelige følelser, der opstår i en situation. Den kognitive terapi tager udgangspunkt i, at det er klientens tolkning i en given situation, der har betydning for følelsesmæssig, adfærdsmæssig og kropslig reaktion. Via sokratisk dialog, hvor terapeuten stiller åbne spørgsmål til klienten, om tanker og følelser, nuanceres klientens opfattelse af sig selv. Der opstilles adfærdseksperimenter med henblik på, at klienten kan afprøve de ofte fastlåste billeder, klienten har af sig selv. Klienten, der herved får en direkte oplevelse, der indbefatter alle sanser, har udbytte af et adfærdseksperiment, da den praktiske erfaring gør en stor forskel.

I situationer, der er forbundet med angst eller ubehag for klienten, anvendes ofte gradueret eksponering. Det betyder, at klienten er med til at stille delmål op, hvor de gradvist kommer tættere og tættere på det, der vækker ubehag. Et eksempel herpå kunne være en ekspedient, der efter et røveri oplever angst/ubehag ved at komme på sin arbejdsplads, vender tilbage hertil og opholder sig længere og længere tid der, hvor det endelige mål er at vende tilbage til sit job ved kassen.

Indenfor KAT anvendes der arbejdsskemaer, som klienten kan udfylde som hjemmearbejde til næste samtale. På sigt er formålet, at klienten bliver sin egen behandler, da klienten lærer at registrere og omformulere negativ tænkning.

Der er igennem de sidste år stødt nye metoder til den oprindelige form. Der ligges mere vægt på accept af følelsesmæssig ubehag og tanker, og dermed mindre vægt på at ændre. Denne gren hedder ACT. ( bilag 3)

 

MINDFULNESS BASERET KOGNITIV TERAPI:

Det nyeste indenfor kognitiv terapi er den mindfulness baseret tilgang.

Ud over den kognitive del, består behandlingen af guidede meditationer.

Gennem mindfulness trænes evnen til at være observerende og nærværende i nuet. Klienten får større adgang til kreativitet og evnen til ar fokusere øges. Den positive effekt ved mindfulness træning kan forklares ved, at metoden udvikler udøverens metakognitive opmærksomhed, så klienten ændrer sit syn på tanker og følelser. Se på dem som det de er; tanker og følelser og ikke virkeligheden. Der opfordres til, at hvis klienten møder ubehag i kroppen eller negative følelser, så vende opmærksomheden mod det område. Klienten lærer at være opmærksom uden at dømme og uden at ændre, men at acceptere og se virkeligheden, som den er. Det handler om, at opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt, da klienten, ved at være i nuet, kan mindske stress og ikke lade sig styre af tanker, der ikke har relevans for øjeblikket. Tanken eller ubehaget registreres og får lov at passere.

Mindfulness har også en beroligende effekt på det autonome nervesystem, som er beskrevet tidligere. Ved at koncentrere sin opmærksomhed på et fast punkt eller en opgave kan det forhøjede alarmberedskab sænkes, da vi ikke længere giver næring i form af bange tanker til nervesystemet. Vejrtrækningen afspejler, hvordan vi har det. Er vi bange eller nervøse, kan vi ved dybe rolige vejrtrækninger ændre vores indre opfattelse af situationen. Dels den øgede mængde ilt i blodet, men også fordi kroppen tror på den ændring, der skabes og giver en følelse af ro og balance. ( bilag 4)

 

BESKRIVELSE AF LEVINE`S TRAUME TEORI:

Peter Levine, der er forfatter til bla “Væk tigeren” og “Den tavse stemme” hævder, at et traume er et fysiologisk problem.

Den energi, der blev mobiliseret af vores autonome nervesystem for at overleve i den givne situation, blev ikke brugt til sit formål, feks til at flygte fra en ulykke eller kæmpe imod en voldsmand. Så organismen har ikke haft mulighed for at forløse energien, der derfor stadig er i kroppen. Så ifølge Levine er det, derfor ikke alene, den oplevede hændelse, der skaber traumet, men den uforløste energi, der blev mobiliseret for at overleve hændelsen, og nu sidder fast i det autonome nervesystem Et sundt fungerende nervesystem er i stand til at give slip på energien igen, og vende tilbage til sin normale tilstand. Det kan sammenlignes med vores muskler. De spændes for at udføre et stykke arbejde og skal herefter give slip og vende tilbage til hvileposition. Hvis vi kommer i en situation, hvor det ikke sker, medfører det smerter i musklerne. På samme måde er det med vores nervesystem; hvis det ikke får forløst den mobiliserede energi, bliver det mindre og mindre fleksibelt, dvs. der skal mindre og mindre aktivering til at overstimulere det, og derfor bliver det sværere og sværere at give slip igen.
I farlige eller overvældende situationer, hvor det ikke er muligt at kæmpe eller flygte, har nervesystemet en tredje mulighed : det kan stivne. (bilag 5)

Det kan beskrives som ”at blive lammet af skræk”. Det kan ske enten delvist eller totalt, og opstår på baggrund af en aktivering af både den sympatisk og den parasympatisk del samtidig. Mekanismen i et traume kan sammenlignes med, at man holder speederen og bremsen i bund på en bil samtidig. Det er denne fastlåste tilstand, der gør, at nervesystemet forbliver i alarmberedskab. Og selvom det udadtil kan se ud, som om den traumatiserede person er rolig, er nervesystemet på overarbejde i det indre. (figur 4)

 

LEVINE’S METODE TIL AT FORLØSE TRAUMER:

Peter Levine har ved at studere dyrene opdaget, at de efter et chok gennemgår en proces.

Dyret holder sig i ro, indtil aktiveringen i nervesystemet begynder at give slip. Dyret ryster sig, så den aktiverede energi i nervesystemet forløses, og dyret er klar til at fortsætte ud i verden.

Hvis processen forstyrres, vil det tage længere tid, inden dets nervesystem kan give slip på energien. Sker det gentagne gange, at nervesystemet forstyrres i sin proces, bliver det mindre og mindre fleksibelt. Det bliver sværere og tager længere tid at genoprette balancen.
For dyret vil det betyde mindre chance for overlevelse

Hos et menneske er det bevidstheden og tankereaktioner, der gør os udsatte for at få traumer. Den traumatiske hændelse tager plads i vores erindring. Trods vores udvidede bevidsthed kan de samme egenskaber, som dyret er i kontakt med, også bruges til at forløse traumer og genopbygge fleksibiliteten i et menneskes nervesystemet.

En vigtig del af Peter Levine’s metode er at sanse forskelle i kroppen.

Terapeuten vil forsøge at skabe en så afslappet og tryg situation som muligt. Igennem undersøgende spørgsmål bliver klienten bedt om at fokusere på, hvordan det føles i kroppen. Hvordan oplever du tryghed? Slapper du af i brystet? Oplever du dig mere tung/let, varm/kold, osv.

Klientens nervesystems naturlige mekanisme til at pendulere mellem aktivering og afspænding forsøges udnyttet. Klienten må forsøge at styre mængden af aktiveret energi i forhold til evnen til at slappe af og give slip på den. Nervesystemet får derved mulighed for at forløse den låste energi. Dette kan ske bl.a. gennem rystelser, sitren, temperatursvingninger, åndedrættet kan ændre sig, pulsen kan stige eller falde, maven kan rumle, man kan bøvse eller kroppen laver spontane bevægelser, der fuldfører og forløser det, der oprindeligt ikke blev fuldført, da hændelsen/ulykken skete.

Det er vigtigt, at klienten forstår, at uanset hvad fornuften siger , så har nervesystemmet reageret på en potentiel livstruende situation. At klienten har et traume betyder, at selvom situationen er overstået, føler nervesystemet sig stadig truet. Der er opstået en kløft mellem fornuften og kroppens realitetssans. Der kan være meget kraftige følelser af vrede og angst forbundet med energi, der er mobiliseres af nervesystemet, for at sørge for vores overlevelse. Vrede er, i sit konstruktive udtryk, den energi der gør mennesket i stand til at handle og forsvare sig selv eller andre, der betyder noget for mennesket. Angsten er den, der sørger for, at mennesket bringer sig selv i sikkerhed, ved at flygte /gemme sig, når noget truer. Når et menneske oplever ikke at kunne forsvare sig på anden måde, end ved at stivne, blive lammet, og dermed forsvinde fra kontakten med dele af sig selv, kommer det i kontakt med dybe følelser af afmagt, magtesløshed og fortvivlelse.

Man kan sige, der har været mangel på resourser i en situation, der er blevet traumatisk. Der var måske ikke tid nok til at handle anderledes eller komme væk, det skete for hurtigt. Der var ikke ro nok til at tænke og handle, der skete for meget. Der manglede støtte, viden eller noget andet i situationen. Man kan sige der har været for meget, for hurtigt eller for lidt.
I terapien kan,
fantasien inddrages frit og kreativt sammen med bevidstheden og kropssansningerne. Derved kan nervesystemet opleve, at situationen er overstået, og at der nu er ressourser og muligheder tilstede, så processen med at forløse og integrere energien kan færdiggøres.
Der er en gevinst hver gang et traume forløses.
Det er vigtigt ikke at forcere processen, det er nødvendigt at lytte til det tempo, nervesystemet selv sætter for hvor meget og hvor hurtigt ,det kan integrere. Det kan være nødvendigt at gentage processen flere gange, hvorved der hver gang forløses en del af den mobiliserede energi. ( bilag 6) (figur 5)

 

HVORDAN KAN ET TRAUME INVALIDERE ET MENNESKE?

Når en person er påvirket af en traumatisk hændelse, er det normalt, at personen genoplever de mest skræmmende passager og indtryk fra hændelsen. Det kan være synsindtryk, lugte, lyde, tanker og følelser og andet. Nogle genoplever også hændelsen i form af drømme og mareridt.

I tiden derefter kan genoplevelsen dukke op hyppigt. Hændelsen forbliver ikke nødvendigvis lige invaliderende, men for de, der oplever det så stærkt, kan der opstå undgåelsesadfærd. Personen undgår situationer, der minder om hændelsen. Eksempelvis efter en ulykke på motorvejen, kan personen undlade at køre på motorvej, for at slippe for at opleve den angst, der kan være forbundet dermed. Nogle selvmedicinerer sig i form af alkohol, stoffer for at undgå at mærke uroen, angsten, dæmpe tankerne osv

Forbliver traumet ubearbejdet, kan det udvikle sig til bla posttraumatisk stress syndrom(PSTD), hvor flere invaliderende symptomer kan dukke op. Der er her eksempler på nogle af dem, der kan vise sig først:

 

  • Overdrevne følelsesreaktioner
  • Mareridt og angst om natten
  • Pludselige humørsvingninger: for eksempel raseriudbrud eller amok, skam
  • Formindsket evne til at klare stress
  • Søvnbesvær
  • Panikanfald, angst og fobier
  • Tanketomhed eller svimmelhed
  • Undvigende adfærd (går uden om bestemte omstændigheder)
  • Tiltrækning til farlige situationer
  • Hyppig gråd
  • Overdreven eller formindsket seksuel aktivitet
  • Hukommelsestab og glemsomhed
  • Manglende evne til at elske, pleje eller knytte sig til andre mennesker
  • Angst for at dø

På sigt kan mere invaliderende symptomer dukke op, eksempelvis:

 

  • Depression
  • Kronisk udmattelse og en meget lav fysisk energi
  • Problemer med immunsystemet og bestemte problemer med de endokrine kirtler som for eksempel manglende funktion i skjoldbruskkirtlen
  • Psykosomatiske sygdomme, navnlig hovedpine, nakke- og rygproblemer, astma, fordøjelsesproblemer, spastisk tyktarm og alvorligt præmenstruelt syndrom (bilag 7)

 

HVAD INDIKERER AT ET TRAUME ER OPLØST OG KAN ALLE TRAUMER OPLØSES?

Livskvaliteten stiger i takt med, at hændelsen ikke mere har indflydelse på, klientens væren i verden.

Hukommelsen vender tilbage, selve kognitionen bliver forbedret. De fysiske symptomer forsvinder, træthed bliver afløst af mere energi, søvnproblemerne er fortid. Overskud til dagligdagen vender tilbage, og eventuelle psykosomatiske smerter i led eller muskler er helt eller delvist forsvundet.

Så i de situationer, hvor mennesket reagerede med undgåelse og angst, ikke påvirker mennesket mere eller måske bare mindre end før, der blev arbejdet med traumet.

Det kan være, at klienten undgik bestemte steder, lugte eller lyde, som de forbandt med hændelsen, eller at de ikke længere er på vagt, når noget minder dem om situationen. Jeg tænker stadig, det er uvist, om alle traumer kan opløses. Udadtil kan et menneske sagtens virke upåvirket, men vi ved ikke hvad, der foregår indeni.

 

HVORDAN KAN EDP BIDRAGE TIL BEARBEJDNING AF TRAUMER?

Nu, hvor jeg har gennemgået traumer og dets invaliderende virkning på et menneske, er jeg optaget af følgende:

– Hvordan kan jeg, som eksistentiel psykodynamisk terapeut blive/være et redskab, et traumatiseret menneske kan anvende i forhold et traume?

– Kan det være muligt at gøre en forskel ved at fokusere på kroppens reaktion og tankernes magt i forbindelse med det, der opleves omkring traumet?

 

Da den eksistentielle samtale bygger på en direkte personlig relation mellem klient og terapeut, lægger vi vægt på en ligeværdig dialog, hvor der er plads til gensidig respekt. Terapeut forsøger derfor at skabe et rum, hvor klient og terapeut sammen udforsker klientens situation.

Målet for terapeuten er, at anerkende klienten i nuet og skabe bevidsthed. Derigennem er det muligt for klienten at anerkende livet, som det er lige nu. Som terapeut accepterer jeg, at der både er glæde og smerte i livet og disse går hånd i hånd. Når klienten rummer sin livssituation og ikke føler sig alene, vil klienten finde ressourcer i sig selv. Det bliver muligt at møde verden frit og åbent.

Terapeuten har fokus på, at få klienten til at beskrive sin situation så detaljeret og konkret, som det er muligt. Derved foldes klientens verdensbillede ud, så det bliver tydeligt for både klienten selv og terapeuten, hvilke dilemmaer, der optager klienten. Den kognitive diamant kunne være et redskab i terapeuten for at afdække klientens tanker- følelser –krop og adfærd.

I mødet med en klient, der har svært ved at rumme og være i sig selv, ser jeg det som en mulighed at tilbyde klienten mindfulness. Dette kunne være vejrtrækningsøvelse, som tidligere beskrevet kan medvirke til en ændring af stress niveauet. Opmærksomhedstræning med fokus på at mærke, hvad der sker i kroppen, er også en anvendelig øvelse til accept af nuet. Begge teknikker kan klienten også gøre brug af udenfor terapirummet.

Selvom vi ikke lægger vægt på diagnoser, kan de indgå i samtalen, hvis det har betydning for klienten at kigge på. Livshistorier er normalt heller ikke relevante for terapien.

Det vil dog i tilfældet, hvor vi kigger på traume være relevant for terapeuten at have kendskab til traumets omfang.

Min tanke er, hvis vi her forsøger, at inddrage Levine´s metode kan vi hjælpe klienten til at fokusere på det, det opleves i kroppen. Kan klienten give slip på kontrollen og være med det, der kommer, er det muligt, at den indestængte energi frigives lidt efter lidt, og klienten på sigt kan føle sig fri af den traumatiserende hændelse.

Dette kan betragtes som en hermeneutisk proces, da klientens verdensbillede vil forandres i takt med at eventuelle symptomer på traumet opløses. Der kan vise sig en ny måde at være i verden på. (Figur 6)

Herunder figur 1

Untitled1

Untitled2

 

Herunder figur 2

Untitled8

 

Herunder figur 3

Situation:

 

 

Untitled4

 

Herunder figur 4

Untitled5

 

Herunder figur 5

Untitled6

 

Herunder figur 6

Den hermeneutiske spiral:

Untitled7

Om Admin

Uddannelse Eksistentiel psykoterapeut med et speciale i psykologi. Seksualvejleder
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *