Kognitiv terapi

Er en metode, til at hjælpe dig til at finde ud af hvornår og hvorfor, du ofte handler og reagerer uhensigtsmæssig, og finde alternative måder at reagere på.

I kognitiv terapi er du samarbejdspartner med din terapeut i den proces, der behøves for, at du kan nå dine mål med terapien. Din terapeut vil ofte give dig lektier for. Det kan være du skal registrere tanke – følelse – hvad du får lyst til – hvad du reelt gør i situationer, som er udfordrende for dig.

Der kan opstå en masse negative tanker om en selv, hvis man aldrig gør, hvad man har lyst til at gøre.

Det, der er fokus på i kognitiv terapi, er, at du bliver i stand til selv at se på dine tanker i udfordrende situationer, når de opstår. Metoden kan så give dig mulighed for at ændre dine holdninger og overbevisninger bag tankerne.

Kognitiv terapi bruges til behandling af mange forskellige former for vanskeligheder i hverdagen.
Det kan være stress, angst, depression, bekymring, lettere sindslidelser, traume, samt ved problemer med alkohol og stoffer.                                                                                                 Den kan hjælpe med at afdække tankegangen bag over- eller underspisning, og give dig redskaber til at ændre uhensigtsmæssige spisevaner.

Det er en behandlingsmåde, der giver dig redskaber til selv at arbejde videre med dine udfordringer i fremtiden.

BESKRIVELSE AF KOGNITIV ADFÆRDS TERAPI:

I terapien anvendes ofte diamanten, hvor klientens problem sættes som overskrift og tanker-følelse-krop-adfærd bliver undersøgt med henblik på at ændre en af dimensionerne, hvorved de andre også forandres.

Målet med terapien er, at klienten lærer at nuancere sine tanker og reducere ubehagelige følelser, der opstår i en situation. Den kognitive terapi tager udgangspunkt i, at det er klientens tolkning i en given situation, der har betydning for følelsesmæssig, adfærdsmæssig og kropslig reaktion. Via sokratisk dialog, hvor terapeuten stiller åbne spørgsmål til klienten, om tanker og følelser, nuanceres klientens opfattelse af sig selv. Der opstilles adfærdseksperimenter med henblik på, at klienten kan afprøve de ofte fastlåste billeder, klienten har af sig selv. Klienten, der herved får en direkte oplevelse, der indbefatter alle sanser, har udbytte af et adfærdseksperiment, da den praktiske erfaring gør en stor forskel.

I situationer, der er forbundet med angst eller ubehag for klienten, anvendes ofte gradueret eksponering. Det betyder, at klienten er med til at stille delmål op, hvor de gradvist kommer tættere og tættere på det, der vækker ubehag. Et eksempel herpå kunne være en ekspedient, der efter et røveri oplever angst/ubehag ved at komme på sin arbejdsplads, vender tilbage hertil og opholder sig længere og længere tid der, hvor det endelige mål er at vende tilbage til sit job ved kassen.

Indenfor KAT anvendes der arbejdsskemaer, som klienten kan udfylde som hjemmearbejde til næste samtale. På sigt er formålet, at klienten bliver sin egen behandler, da klienten lærer at registrere og omformulere negativ tænkning.

Der er igennem de sidste år stødt nye metoder til den oprindelige form. Der ligges mere vægt på accept af følelsesmæssig ubehag og tanker, og dermed mindre vægt på at ændre. Denne gren hedder ACT.

MINDFULNESS BASERET KOGNITIV TERAPI:

En nyere gren indenfor kognitiv terapi er den mindfulness baseret tilgang.

Ud over den kognitive del, består behandlingen af guidede meditationer.

Gennem mindfulness trænes evnen til at være observerende og nærværende i nuet. Klienten får større adgang til kreativitet og evnen til ar fokusere øges. Den positive effekt ved mindfulness træning kan forklares ved, at metoden udvikler udøverens metakognitive opmærksomhed, så klienten ændrer sit syn på tanker og følelser. Se på dem som det de er; tanker og følelser og ikke virkeligheden. Der opfordres til, at hvis klienten møder ubehag i kroppen eller negative følelser, så vende opmærksomheden mod det område. Klienten lærer at være opmærksom uden at dømme og uden at ændre, men at acceptere og se virkeligheden, som den er. Det handler om, at opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt, da klienten, ved at være i nuet, kan mindske stress og ikke lade sig styre af tanker, der ikke har relevans for øjeblikket. Tanken eller ubehaget registreres og får lov at passere.

Mindfulness har også en beroligende effekt på det autonome nervesystem. Ved at koncentrere sin opmærksomhed på et fast punkt eller en opgave kan det forhøjede alarmberedskab sænkes, da vi ikke længere giver næring i form af bange tanker til nervesystemet. Vejrtrækningen afspejler, hvordan vi har det. Er vi bange eller nervøse, kan vi ved dybe rolige vejrtrækninger ændre vores indre opfattelse af situationen. Dels den øgede mængde ilt i blodet, men også fordi kroppen tror på den ændring, der skabes og giver en følelse af ro og balance.

Angst

Angst er en af vore grundfølelser. Uden angst ville vi ikke reagere, når der er fare på færde, feks hvis en bil kommer drønende lige imod os.

Når vi bliver angste, kan vi reagere med enten flugt, kamp eller at stivne og blive handlingslammede. Vækkes angsten let, tager den for meget energi, fordi vores alarmberedskab aktiveres og deaktiveres om og om igen.

Udover stigende tankemylder, er der også kropslige tegn på angst.

-Irritabilitet
-Træthed
-Koncentrationsbesvær
-Søvnbesvær
-Nedtrykhed
-Muskelspændinger
-Svimmelhed
-Vejrtrækningsproblemer
-Trykken for brystet
-Sortner for øjnene

Alle mennesker kan bliver bange, føle angst og frygt, det er naturlig reaktion.

For nogle mennesker kommer det til at dominere deres liv. Det kan måske endda blive invaliderende.

Tendensen til angst er stigende. Mange går med en følelse af et stigende pres, de bliver mere stressede, og kommer derved til at føle angst.

Der findes flere former for angst:

Generaliseret angst

Du kan gå og føle dig bange og bekymret en stor del af tiden. Det kan komme til at gå ud over dit arbejde, eller du kan få besvær med at få familielivet til at fungere.

Mange har en tendens til at få mere kontrollerende adfærd.

Panikangst

Oplever du, at du pludselig får et angstanfald?

Symptomerne kan feks. være hjertebanken, du begynder at svede, der kan opstå rysten, og du kan hyperventilere.

Du kan blive bange for at besvime.

Kroppen reagerer på denne måde, fordi den tror, at der er fare på færde. Det er ikke noget, der hverken kan forklares eller styres.

Fobisk angst

Kan opleves som et ubehag med en stærk frygt, som kan overmande dig.

Du kan være fobisk angst for mange ting, f.eks.:

Højder – fly – åbne pladser – lukkede rum – mørke – mange mennesker – blod – hospitaler – tandlæger – edderkopper.

Der er mange andre ting, mennesker kan føle fobisk angst for.

Depression

Alle mennesker kommer i berøring med nogen på et tidspunkt, der har depression. Hver sjette i Danmark bliver ramt af depression på et tidspunkt i deres liv.

Det er meget forskelligt, hvordan man bliver berørt. Nogle bliver deprimerede og angste, føler sig kede af det, eller triste til mode. Andre føler det som om, de bliver handlingslammede, og har svært ved at føle noget.

Depression kan være en invaliderende lidelse. Den kan påvirke dig både i dit sociale liv og i dit arbejdsliv.

Længerevarende depression sætter synlige spor i hjernen, og du kan komme i fare som selvmordstruet.

Symptomer og tegn på depression:

• Nedsat eller øget appetit
• Ked af det, trist
• Mindsket selvtillid eller selvfølelse
• Søvnbesvær
• Øget træthed
• Mindsket initiativ
• Manglende sexlyst
• Psykisk lammelse
• Rastløshed
• Koncentrationsbesvær
• Tankemylder
• Selvmordstanker                                                                                                                 Igennem samtale finder vi de redskaber, der kan være brugbare i din hverdag. Den kognitive terapi vil her være mest støttende